Løgumkloster
løgumkloster, Syddanmark 6240

En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed Der er lavet metervis af film og skrevet side op og side ned om de tusinder af danske modstandsfolk, der satte livet på spil i kampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Men én gruppering har endnu ikke haft hovedrollen i film om den danske modstand - nemlig kvinderne. Og det på trods af, at mere end 700 kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren.
Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om angsten for Gestapo, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.

Pia Fris Laneth debuterede i 2012 som filminstruktør med den tre-delte dokumentarserie: "Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen". Serien blev sendt på DR til klapsalver fra anmelderne, og Laneth blev sammen med sin medinstruktør, Li Vilstrup, indstillet til Cavlingprisen.
I forbindelse med foredraget vises et afsnit eller uddrag af flere afsnit. I forbindelse med heldags- eller weekendarrangementer kan man se hele serien og få den store fortælling og debat om modstandsbevægelsen.

Anmelderne skrev:
Berlingske: ”Når kvinderne fortæller, bliver man totalt grebet og forelsket i dem.
”Politiken: ”Tv for voksne, tænkende mennesker” og "et underholdende og vedkommende korrektiv til den gængse Robin Hood i trenchcoat-mytologisk historieskrivning om de danske terrorister og desperadoers kamp mod nazierne under Anden Verdenskrig".
Information: ”kvindernes modstandskamp, rigt og præcist garneret med dagbogsnotater, nyhedsklip, arkivfoto, scener fra gamle film.”

”RØMØDAG”
Afholdes på LØGUMKLOSTER REFUGIE, Refugievej 1, Løgumkloster
Onsdag den 6. marts 2013 kl. 09.00 til ca. 16.00
PROGRAM

Pia Fris Laneth foredrag om
”Danske kvinder i modstandskampen”

Niels Holck, Løjtland, foredrag om
”Vort smukke og morsomme sprog”

Pris: 350 kr. Inklusiv morgenkaffe, frokost, eftermiddagskaffe og kontingent.

Beløbet skal være indbetalt senest 27.2. på konto 7990 1122576 med præcis angivelse af navn.

Tilmelding senest 27.2.2013 til:
Agnete Hansen, tlf. 74 40 45 49 – mail: havbjerggaard@mail.dk
Henriette Jessen, tlf.74 51 46 46 (efter kl. 17.00) – mail: hhj@sletagergaard.dk

Added by piafrislaneth on February 17, 2013

Interested 1